![]() |
|
|||||||||||||||
|
El Cava – Vin og Tapas er grundlagt i 1993 af Ole Madsen og Rosa Sala Burgaya.
Vi importerer vin og gastronomiske produkter fra seriøse og anerkendte producenter i Spanien.
I vor butik i Odense lægger vi vægt på at skabe en familiær atmosfære, hvor du kan blive inspireret af vort faste, overskuelige og dækkende udvalg.
Det er for os afgørende, at vore produkter er karakterfulde og af en høj og autentisk kvalitet. Vi søger ikke nødvendigvis at kunne præsentere produkter fra de kendte områder, og vi udstiller ikke prangende rækker af medaljer. Til gengæld har vi gode alternativer fra mindre kendte områder, men til et langt mere fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet. Og hos små producenter opnår vi en loyalitet, som vi finder meget vigtig, men som sjældent findes hos de store, meget eksportorienterede foretagender…
Ved siden af forhandlingen af vin og specialiteter fra Spanien, tilbyder vi kurser i vin eller tapas samt vinsmagninger.
Vi tilbyder også tapas til fester eller receptioner, tapas fremstillet på bedste spanske vis af Rosa Sala Burgaya.
Vores søn, der også står i butikken engang imellem, er komponist og har en hjemmeside: http://danielfladmose.com
Rosa er netop nu aktuel med den meget roste tapasbog ”Rosas Tapas” som du kan købe hos os eller i din boghandel. |
||||||||||||||||
| El Cava - Vin og Tapas, Chr. Sonnes Vej 13, 5230 Odense M, Tlf. 66 13 06 08, E-mail: elcava@vinogtapas.dk | ||||||||||||||||